Danmarks ældste hjemmeside for døve og hørehæmmede

Flot af dansk håndbold og tegnsprogstolkene!

27.01.2008 - Postet i Tolkning | 1 Kommentar »

I dag er det historie for dansk håndbold: Vi har vundet EM-guld i herrehåndbold. For første gang nogensinde. Nu har både kvinde- og herrelandsholdet prøvet at vinde guld og en ny æra i herrehåndbold begynder forhåbentlig med Guldrik (Ulrik Wilbek) ved roret!

Læs mere »

Deafhome ramt af spam-flood

27.12.2007 - Postet i Deafhome | Ingen kommentar »

Deafhome har i de sidste uger været ramt af spam indlæg. Heldigvis har i ikke set indlæggene, men jeg måtte hver eneste dag slette omkring 100 indlæg, som var registeret som spam. Spammere har en intellligent robot som lægger al mulige indlæg med søgeord, således, at spammeren kan få en højere placering i søgeresultatlisten på f.eks. Google.

Problemet er nu løst og jeg håber at jeg ikke spilder mere tid på at fjerne alle de indlæg, som ikke har noget med Deafhome at gøre.

Husk at der er tolkning af valgaftenen på Tegnsprogskanalen

13.11.2007 - Postet i Medier, Tegnsprog | 2 Kommentarer »

Så er det i dag, hvor meningsmålinger og politikernes skræmmekampagner bliver lagt til side. I dag får vi resultatet af Folketingsvalget 2007.

Valgaftenen bliver tegnsprogstolket på Tegnsprogskanalen, dvs. at der sendes fra ca. kl. 19 til 23 med fuld tolkning. Det kræver at du har en digital modtager og hvis du ikke har det, så kan du stadig nå at købe en modtager og se den historiske begivenhed: For første gang nogensinde bliver den direkte transmission af valgaftenen tegnsprogstolket.

Flot tolkning af partilederrunden!

12.11.2007 - Postet i Medier, Tolkning | Ingen kommentar »

Jeg så partilederrunden på Tegnsprogskanalen og må sige, at tolkene har klaret det flot! Det er en fornøjelse at se tolkene “optræde” som politikere, så man føler sig med i debatten mellem partiledere. Jeg tror bestemt at det er nødvendigt med 2 tolke på en gang for at kvaliteten kan accepteres, da politikere taler i en temmelig høj tempo. Jeg er bare imponeret over, hvor meget politikere kan sige på et minut (runden, hvor lederne får et minut til afsluttende tale) - der er virkelig fart over feltet og det har tolkene klaret med bravour!

Har du også set det i går? Eller har du ikke anskaffet dig en boks, som kan modtage tegnsprogskanalen? Så se at få det gjort - det er en investering værd. Jeg har betalt 700 kr. for boksen og synes at alle mine penge er givet godt ud. Takket være boksen ved jeg hvor jeg skal sætte mit kryds i morgen!

Længe leve tegnsprogskanalen og TAK til politikere som har krævet at døve skal have adgang til tegnsprogstolkede programmer.

Tolkemangel - Hvad er det for noget?

05.11.2007 - Postet i Tolkning | 1 Kommentar »

Alle har hørt om tolkemangel. Ordet dukker op, hvis der er større efterspørgsel end tolkeressourcer. Der bliver diskuteret frem og tilbage, om der er tolkemangel eller ej. Nogle siger, at der forsat er tolkemangel, mens andre mener at der er tolke nok til at dække opgaverne. Men hvorfor er der så tolkemangel alligevel? Flere har oplevet at få afslag på tolkebestillingen.

Læs mere »

Kun medlemmer af DDL må se Tegnsprogskanalen - eller?

02.11.2007 - Postet i Døve, Medier, Tegnsprog | 26 Kommentarer »

I dagene op til folketingsvalget den 13/11 er der mange tegnsprogstolkede udsendelser i forbindelse med valget. Det er en af aftalerne som DDL/Høreforeningen har fået ind i Public Service kontrakten. DR og TV2 er forpligtet til vise valgprogrammer med tegnsprogstolk i et rimeligt omfang. Men mange døve har stadigvæk ikke en modtager, som kan vise Tegnsprogskanalen.

Læs mere »